Sådan afsløres svindel med fødevarer i fremtiden
Nye metoder tages i brug for at bremse global fødevaresvindel
Kristian Holst, ekspert i fødevaresvindel og adjunkt ved Københavns Universitet.
Omkring 10 procent af alle fødevarer i Europa er ikke, hvad de siger de er. Food Supply Magazine har set nærmere på, hvilke metoder fødevarebranchen forhåbentlig kan tage i brug i løbet af de kommende år i kampen mod fødevaresvindel.
- Der er så mange penge involveret i fødevaresvindel, at nogle kriminelle skifter narko ud med falske fødevarer. I Danmark har vi en stor tiltro til myndighedernes kontrol og mærkning, og derfor er vi bagud i udviklingen af metoder til bestemmelse af fødevarers autenticitet, siger Kristian Holst Laursen, ekspert i fødevaresvindel og adjunkt ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
Han arbejder med at udvikle nye metoder til at bestemme fødevarers autenticitet.
For det er fortsat ikke helt lige til at afgøre, hvor og hvordan en fødevare egentlig er produceret. Når man i dag skal afgøre, om for eksempel en spansk tomat reelt er økologisk, så leder man typisk efter pesticidrester, men det giver ikke altid det rigtige svar.
Præcist fingeraftryk
- Konventionelle frugter, bær, grøntsager og kornprodukter kan i princippet sagtens være helt frie for pesticidrester, mens nogle økologiske fødevarer kan indeholde spor af pesticidrester fra omkringliggende konventionel produktion. Analysen for pesticidrester kan derfor ikke stå alene og skal helst komplementeres af andre metoder for at give et sikkert billede af fødevarens autenticitet - for eksempel ved at analysere stabile isotoper, nævner Kristian Holst Laursen.
Isotop-analysen giver et præcist fingeraftryk af den gødskningsstrategi, som er anvendt til at dyrke den enkelte fødevare. Flere internationale analysefirmaer er begyndt at tilbyde isotopanalyser til fødevareindustrien, men analysemetoden er stadig omkostningstung og giver ikke i alle tilfælde et 100 procent entydigt svar.
- Vi har faktisk den nødvendige teknologi, men vi mangler viden til at fortolke resultaterne og forskning til at etablere de sande tærskelværdier. Der er eksempelvis forskel på grøntsager, der er dyrket økologisk i Danmark og Italien, og her vil variationen i den geografiske oprindelse ofte overskygge dyrkningsformen, siger Kristian Holst Laursen.
Total dna-profil afslører snyd
Kristian Holst Laursen er involveret i flere forskningsprojekter, som har til formål at videreudvikle og forbedre forståelsen af isotopanalyser af fødevarer. EU-projektet FoodIntegrity samler 64 aktører på tværs af Europa. Målet er blandt andet at integrere og dele data om fødevarer internationalt.
Et eksempel på anvendelse af én type isotop-analyse var, da den franske afdeling af laboratoriet Eurofins kunne afgøre, at flere ton importeret kinesisk honning slet ikke var honning.
- Analyse af stabile isotoper i fødevarer er meget perspektivrig, da metoden kan anvendes til en lang række forskellige formål, siger Kristian Holst Laursen.
På DTU Fødevareinstituttet har en studerende med stor succes undersøgt, om man kan bruge helgenomsekventering til at identificere både animalske og vegetabilske produkter ved at kortlægge den totale dna-profil på en gang.
- Vi kan nu total-sekventere en fødevare og se, hvad der er i den. Udfordringerne er dog, at vi eksempelvis ikke kan påvise, hvor meget jersey-mælk der er i jersey-mælk. Ikke fordi vi ikke kan det teknologisk, men fordi vi ikke har et referencegenom for en jerseyko. Det vil dog ændres over tid, og så kan vi i princippet se alt, siger Frank Møller Aarestrup, professor ved DTU Fødevareinstituttet.
Han fortæller, at der arbejdes på referencedatabaser i en del lande, blandt andet Kina og Singapore.
Selvom DTU har teknologien til sekventering, så bliver helgenomsekventering ikke tilgængelig for fødevareproducenter og myndigheder lige foreløbigt. En korrekt dataanalyse kræver stadig stor specialistviden, og der mangler referencedatabaser.
