23948sdkhjf

Priser regner ned over mejeriprodukter

International Food Contest fejrer de bedste og mest innovative mejeriprodukter på FoodTech-messen i Herning.
Over 1.000 mejeriprodukter og andre fødevarer skal smages, vurderes og bedømmes af 150 fagdommere til International Food Contest, der afvikles under FoodTech-messen i Herning 1.-3.november.

Food Contest er vokset ud af den mere end 100 år gamle og traditionsrige Landsmejeriudstilling, hvor mejerister har vurderet hinandens produkter for at sikre kvalitet på tværs af de danske mejerier.

Konkurrencen er ikke kun for mejeriprodukter, selvom mælk og ost fylder mest. I seks kategorier - honning, vin, øl, fisk, kød/fjerkræ samt frugt/grønt - præmieres de tre bedste produkter inden for hver kategori med henholdsvis guld-, sølv- og bronzemedaljer.

- Vi håber at slå rekord i antallet af tilmeldte produkter, så der bliver tilmeldt over 1.500 mejeriprodukter. Vi får mejerister fra USA, Canada, Tyskland, Ukraine, Holland, Rusland og tilmeldinger kommer fortsat ind, siger Lars Johannes Nielsen, projektleder for International Food Contest 2016.

- Jeg håber, at mange vil kigge forbi og se mangfoldigheden i danske fødevarer, med fokus på mejeriprodukter. Du kan opleve mange nye produkter, som kun eksporteres til udlandet. Det er en faglig konkurrence, så alle bliver udfordret på deres kompetencer, tilføjer han.

Ny pris til nytænkning

Et nyt tiltag er den nye IFC-award, der uddeles på tværs af kategorier til de produkter, der har fokus på innovation og nytænkning.

60 virksomheder er blevet bedt om at indsende deres signaturprodukt. Signaturprodukterne bedømmes af kok og coach for kokkelandsholdet Per Mandrup og sensoriker Lisbeth Ankersen, InnovaConsult.

Ud over nyhedsværdi og innovation vil dommerne lægge vægt på gængse kriterier som smag, konsistens, duft og udseende.

Når der i ulige år ikke er FoodTech, vil IFC-prisen blive overrakt på den store industrimesse HI, som også holdes i Herning - netop i de ulige år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125