23948sdkhjf

Landmænd er vilde med at blive økologer

Langt over 1.000 har søgt om tilskud til at omlægge til økologi
Økologien fortsætter sin fremgang i Danmark.

1.128 landmænd har søgt om tilskud til at omlægge til økologisk landbrug. Samlet set er der søgt om tilskud til et område på cirka 40.000 hektar – eller fire gange så stort som Amager.

Til sammenligning blev der sidste år kun søgt om omlægning af halvt så stort et område, cirka 21.000 hektar., oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Mange landmænd er allerede økologer og udvider nu deres bedrift. Samtidig er der sket en stor vækst i antallet af nye økologer, der omlægger fra konventionelt til økologisk landbrug. 450 af ansøgerne er således nye økologer, og årets omlægning er den største udvidelse af økologisk landbrugsjord i Danmark siden 1990’erne.

- Det er utrolig glædeligt at se, hvor mange landmænd, der ønsker at producere økologiske fødevarer. Dansk økologi er kendt for sin høje kvalitet, og der er stor efterspørgsel på produkterne både hos forbrugerne og på eksportmarkederne. Derfor er der god ræson i, at endnu flere landmænd nu vil lægge om til økologi. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti sikret, at der er finansiering til de mange ansøgninger i 2016, som lever op til betingelserne, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Økologi hitter hos forbrugerne

Danske landmænds ønske om at lægge om til økologi går hånd i hånd med forbrugernes efterspørgsel på økologiske varer på supermarkedets hylder både i Danmark og i udlandet. Herhjemme er detailomsætningen af økologiske fødevarer fordoblet siden 2007 med en stigning fra 3,6 milliarder kroner til cirka 7 milliarder kroner.

Samtidig er eksporten steget markant fra cirka en halv milliard i 2007 til 1,7 milliarder i 2014, hvor især Sverige og Tyskland er store aftagere af dansk økologi.

Samlet støtter regeringen de 1.128 landmænd over de næste fem år med næsten 300 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093