23948sdkhjf

Coop hæver prisen på fødevarer fra i dag

Dansk Supermarked vil ikke gøre det samme.
Nu bliver det dyrere for danskerne at handle i 1200 dagligvarebutikker over hele landet, skriver Jyllands-Posten.

Fra i dag, tirsdag, hæver Coop priserne på hundredvis af dagligvarer.

- Vi er kommet for langt ned i pris på en række varer. Derfor regulerer vi prisen opad, og det er inden for alle varegrupper, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

Han nævner brød og kød som eksempler på varer, der nu stiger i pris.

Årsagen til prisforhøjelsen er blandt andet den øgede konkurrence i dagligvarebranchen, og at råvarepriserne er steget.

Dansk Supermarked oplyser til avisen, at de ingen planer har om at gøre det samme.

- Ikke mindst op til de store juleindkøb skal kunderne kunne have tillid til, at vores priser er på plads, og at vi ikke beskytter vores indtjening, siger kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11