23948sdkhjf

Ugens grin: Praleri virker ikke i Vestjylland

Få en god begyndelse på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag Food Supply.
En københavner skulle på andejagt ovre i Vestjylland. For nu rigtig at kunne dupere de vestjyske jægere købte han en helt speciel hund, som kunne gå på vandet.

Jagten var godt i gang, og når københavneren skød en and, og den faldt ned i vandet, løb hans hund ud over vandet og hentede anden.

Efter endt jagt var alle jægerne samlet til gule ærter og hyggeligt samvær. Københavneren var sikker på at blive midtpunkt ved samtalerne.

Til hans store ærgrelse var der dog ingen, der henvendte sig til ham, så til sidst blev han nødt til at spørge sidemanden, om de dog ikke havde lagt mærke til hans hund og dens specielle egenskaber.

- Nå jo, sagde sidemanden;

- Så det var dig, der havde den hund, som ikke kunne svømme!

Indsendt af Per Busk

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Food Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev.

Læs flere ugens grin
En modig mand
En listig sælger
De underlige chefer
Hvad chefen ønsker...
Den ærlige bogholder
Mellem kolleger
Den umulige kunde
En skudsikker vækstplan
Problemløsning for dummies
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079