23948sdkhjf

Oste i verdensklasse

Tre oste fra Sønderhaven Gaardmejeri præmieret

Indehaveren af Sønderhaven Gaardmejeri i Nordjylland, Preben Ørum, og hans medarbejderstab kan glæde sig over, at hele tre oste er blevet præmieret i World Cheese Awards i San Sebastian i Spanien.

Der var sølv til Rød Sol og bronze til Retro Sønderhaven og Rød Sønderhaven.

- Rød Sol er en rødkitsost. Når osten kommer op af saltlagen, kommer den på modningslager, hvor der tilsættes mjød.

- Retro Sønderhaven fremstilles, som vi mener man lavede ost for over 100 år siden, fortæller Preben Ørum.

Etiketten er med en tegning af Sønderhaven, som gården så ud i 1890, hvor der var hestespand foran ejendommen. Retro Sønderhaven har en nøddesmag eller nordisk smag. Den er på 45 procent.

Rød Sønderhaven er en sydeuropæisk inspireret ost på linje med franske Altesse, Ostene vendes hver dag i 14 dage og får en gulerodsfarve. Denne ost er lavet af mælk med almindeligt fedtindhold.

I 2011 vandt Rød Sønderhaven bronze på Nordisk Ostefestival.Når vi får hele tre medaljer, må vi jo gøre noget rigtigt, bemærker Preben Ørum.

Der var 3.000 oste med i konkurrencen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078