23948sdkhjf

Tulip-medarbejdere har sluttet deres strejke

Utilfredshed med mester angiveligt årsag til arbejdsnedlæggelse

Torsdag morgen klokken 7 genoptog de cirka 70 medarbejdere på dagholdet i pakkeriet hos Tulip i Svenstrup arbejdet efter en knap to døgn lang arbejdsnedlæggelse. Det skriver TV2 Nord på sin hjemmeside.

Tulips kommunikationschef, Michael Ravn, siger til TV2, at han ikke ved meget om, hvorfor medarbejderne har stoppet den strejke, der blev indledt tirsdag formiddag og siden har betydet underleverance til flere Tulip-kunder.

Angiveligt er det utilfredshed med en mester i pakkeriet, der fik 69 medarbejdere til at nedlægge arbejdet i tirsdags og siden fik flere hold til at følge trop, skriver TV2.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156