23948sdkhjf

Fødevaregrossist må ikke hedde Selected Goods

Nordjysk firma har tabt navnestrid til Zelected Foods

Fødevaregrossisten Selected Goods A/S i Frederikshavn skal straks fjerne sit navn og slette firmaet i Erhvervsstyrelsen.

Det har Vestre Landsret afgjort, efter at byretten i Hjørring tidligere har sagt god for navnet, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Sagen var anlagt af odenseanske Zelected Foods, som ifølge landsretten siden 2005 har opbygget et særpræget navn og et logo, der medfører, at firmaet har varemærkebeskyttelse.

Frederikshavn-firmaet blev først etableret  i 2012, og navnet kan give anledning til forveksling, ikke mindst fordi de to firmaer har samme kundekreds, nemlig indkøberne hos de store supermarkedskæder, mener både Zelected Foods og landsretten.

Varer skal destrueres

Zelected Foods sælger blandt andet spiseolier til danske fødevarekæder, mens Selected Goods især sælger drikkevarer som smoothie, vand med smag og iste.

- Alle de varer, hvorpå navnet Selected Goods optræder på emballagen, skal nu destrueres, også selv om navnet kun står med småt bag på emballagen. Til gengæld kan vi glæde os over, at firmaets navn ikke indgår i selve varenavnene. Dem kan vi heldigvis beholde, siger direktør John Wøhlk hos Selected Goods til avisen.

Han tilføjer, at nye navneforslag er velkomne. Selected Goods har af landsretten fået en frist til 20. december til at finde et nyt firmanavn.

 

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078