23948sdkhjf

Der skal dansk gris på gaflen i Colombia

Landet har netop åbnet for import af dansk svinekød

I Colombia er importen af svinekød eksploderet, og det kommer nu danske svineproducenter til gode.

Danmark er blevet godkendt som eksportør til Colombia, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besøger i disse dage Colombia og mødes blandt andet med landets landbrugsminister.

- Colombia er et land med betydelig økonomisk vækst, og befolkningen efterspørger langt mere svinekød, end landet selv kan producere. Derfor er de åbne for at øge deres import, og vi står naturligvis klar til at sælge dansk kød til colombianerne.

- Landet er også interesseret i at øge dets egenproduktion og at kunne eksportere i fremtiden, og derfor efterspørger de også de kompetencer, danske myndigheder og virksomheder har på de områder, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

.På trods af, at den colombianske svineproduktion er vokset med 250 procent i årene 2001-2013, voksede importen af svinekød fra 8.814 tons svinekød i 2000 til 64.491 tons i 2013, hvilket svarer til en stigning på 632 procent.

Op til 60 millioner eksportkroner

Den nye eksportåbning forventes at kunne indbringe op til 60 millioner kroner om året. Det forventes desuden, at der inden længe vil blive åbnet op for eksport af danske avlsdyr til Colombia.

I dag importerer Colombia svinekød udelukkende fra tre amerikanske lande – USA, Chile og Canada. Danmark eksporterer hvert år fødevarer for i alt 108 milliarder kroner. Svinekød udgør 29 milliarder.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078