23948sdkhjf

Dansk øko-eksport tordner videre

Den er nu på næsten to milliarder kroner

Dansk økologi storhitter i udlandet. Det viser eksporttallene for økologiske varer, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Eksporten af danske økologiske varer er steget med 15 procent fra 2014 til 2015, og der eksporteres nu dansk økologi for næsten to milliarder kroner, en fordobling siden 2011.

Det er især Tyskland, der er interesseret i dansk økologi. 38 procent af den samlede eksport går til Tyskland, der køber danske økologiske varer for 758 millioner kroner. Sverige aftager 20 procent af den samlede eksport.

Den stigende eksport af danske økologiske varer vækker glæde hos Mette Gammicchia, der er afdelingsleder i Afsætning, ernæring & markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer:

- I de senere år har vi oplevet, at eksporten af danske økologiske varer stiger og stiger. Udlandet har for alvor fået smag for dansk økologi, hvilket er rigtig positivt. Især fordi det giver mulighed for at nå ud til mange flere forbrugere, som gerne vil betale ekstra for økologiske varer. Det er især vækstraterne i efterspørgslen i vores nabolande, der for alvor slår igennem, og det afspejler sig i eksportvæksten, siger hun.

Økologiske mejeriprodukter og æg er de største eksportsuccesser. Eksporten af økologisk frugt og grønt er også steget meget i 2015 og udgør nu 14 procent af den samlede eksport. Økologisk kød og kødvarer udgør 12 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078