23948sdkhjf

Øllingegaard og Naturmælk er nu fusioneret

De to økomejerier skal fremover hedde De Økologiske Mejerier

De økologiske mejerier Øllingegaard og Naturmælk har med virkning fra årsskiftet slået sig sig sammen og samlet aktiviteterne under navnet "De Økologiske Mejerier".

Det sker "for at fremtidssikre lokale økologiske mejeriprodukter til det danske marked og de danske forbrugere", hedder det i en pressemeddelelse fra mejerierne.

De oplyser også, at Øllingegaard og Naturmælk gennem længere tid har talt om mulighederne for et tættere samarbejde.

Mejerierne fortsætter som to selvstændige enheder med egne produktioner og brands, men med en fælles ledelse.

Naturmælks mejerichef, Leif Friis Jørgensen, skal fremover stå i spidsen for det fælles selskab.

Han peger på at fusionen blandt andet vil sikre en fremtidig økologisk mælkeproduktion på og omkring Øllingegaard, og at Naturmælks store mængder øko-mælk "kan være med til at understøtte udbygning af produkter i samarbejde med vores nu sjællandske venner”.

- Endnu stærkere

Naturmælk blev stiftet i 1994 og har hovedkvarter i Tinglev i Sønderjylland, men også gårde på Fyn er blandt de 34 andelshavere, der leverer mælk til mejeriet.

Øllingegaard ved Hillerød har i over 25 år været ejet af Solhvervfonden.

- Det er min opfattelse, at fusionen med Naturmælk vil skabe et stærkt, 100 procent økologisk mejeri, der vil være med til at gøre både Naturmælk og Øllingegaard endnu stærkere i markedet og mere attraktive for alle kunder.

- Jeg har været glad for min tid på Øllingegaard Mejeri – det har været meget spændende og lærerigt at arbejde med økologiske højkvalitetsprodukter. Jeg ser frem til at hjælpe det nye selskab godt i gang og overlader herefter trygt ledelsen til mejerichef Leif Friis Jørgensen, siger direktør på Øllingegaard Steen Jespersen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079