23948sdkhjf

Coop sænker priserne på økologi

Med øjeblikkelig virkning sætter Kvickly og SuperBrugsen priserne ned på et stort antal økologiske varer. Et træk, der skal få kunderne til at vende tilbage.
I løbet af 2008 har Kvickly og SuperBrugsen øget salget af økologiske varer med cirka 25 procent. Det kommer ovenpå en tilsvarende rekordvækst i 2007. Men i årets seneste måneder var fremgangen noget mindre. I forbindelse med finanskrisen har flere kunder fra efteråret valgt at handle i discountbutikker. De kunder vil de to kæder nu have tilbage.

Flere økologiske discoutprodukter
Kvickly indførte i 2008 et discountprogram, der omfatter cirka 300 af de mest solgte varer. Formålet er at matche discountbutikkerne. Nu gør kæden det samme på cirka 20 af det økologiske sortiment.

- Vi udvider vores discountprogram, så det nu også kommer til at omfatte økologiske produkter, siger foodchef Søren Ebbesen, Kvickly.

- Finanskrisen har skærpet mange forbrugeres opmærksomhed på priser. Det kan sætte økologien under et hårdere pres. Derfor vil vi godt imødekomme de mange børnefamilier, som er Kvicklys kernekunder, der har vænnet sig til at købe økologisk hos os, så de kan få varerne til en lavere pris, siger Søren Ebbesen.

Ugentlige tilbud på økologi
SuperBrugsen opruster på en række områder sin indsats på økologien i 2009. Der vil hver uge komme særtilbud på økologiske varer, der vil være mange aktiviteter, hvor man f.eks. kan vinde en økologisk middag tilberedt af mesterkokken Henrik Boserup hjemme hos sig selv og så sænker kæden altså priserne på de mest solgte økologiske varer.

- SuperBrugsen skabte gennembruddet for økologien i Danmark i 1993, og vi er stadig den supermarkedskæde, der har det største salg. Men discountbutikkerne har opnået et stort salg med et meget lille udvalg. Med lavere priser ønsker vi, at vores kunder køber mere af deres økologiske forbrug i SuperBrugsen, siger salgs- og marketingchef Mette Maix, SuperBrugsen.

Fremstødet for økologi sker som en del af SuperBrugsens og Kvicklys satsning på ansvarlighed, hvor de frem til 2011 har prioriteret fire områder: Økologi/miljø, sundhed, klima og etisk handel.

Kilde: Coop / www.coop.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.289