23948sdkhjf

Silkeborg-slagter vokser voldsomt efter Lidl-aftale

Regner med op imod 20 nye arbejdspladser

En aftale om at levere grisekød, der er opdrættet med specielt gmo-frit foder og uden brug af antibiotika, kan betyde 10-20 nye arbejdspladser i 2017 hos Silkeborg Slagteren i Silkeborg, skriver Midtjyllands Avis.

Slagtervirksomheden leverer således fra årsskiftet kød til dagligvarekæden Lidls danske butikker via en underleverandør-aftale med det sønderjyske firma Wiking Meat.

- Det er vildt spændende at være med der, hvor alle fremtidsforskere siger, at det her er fremtiden, siger slagtermester Ken Pedersen fra Silkeborg Slagteren til avisen med henvisning til opdrætsmetoden.

Silkeborg Slagteren står for opskæring og forædling af produkterne, når de halve grise ankommer fra slagteriet. Den nye aftale har krævet en millioninvestering i maskiner og udstyr hos Silkeborg-virksomheden, skriver Midtjyllands Avis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109