23948sdkhjf

Xocolatl flytter til gammel Fakta-butik

Mere plads til chokoladeproduktion, men naboerne frygter lugten

Vejen er banet for, at chokoladevirksomheden Xocolatl i Christiansfeld må flytte sin produktion fra Honningkagebageriet i Lindegade og hen i en tidigere Fakta-butik på Haderslevvej, hvor der er mere plads.

Det skriver JydskeVestkysten med henvisning til, at politikerne i kommunens plan- og boligudvalg har godkendt den lokalplan, som skal lovliggøre chokoladeproduktionen i den tidligere dagligvarebutik.

Naboer til den nye fabrik har protesteret, fordi de frygter larm fra produktionen og chokoladelugt i kvarteret, men politikerne mener at have løst problemet ved at forlange, at der kun må produceres chokolade på adressen i tidsrummet 7-18, skriver avisen.

- Vi siger også, at vi ikke er indstillede på at give Xocolatl mulighed for at udvide sine produktionslokaler, hvis virksomheden en dag kommer og spørger om lov. For den ligger et forkert sted. Men Xocolatl havde jo overtaget lokalerne og taget forskud på glæderne, så vi har udvist fleksibilitet, siger udvalgsformand Poul Erik Jensen (S) til JydskeVestkysten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079