23948sdkhjf

Nyt slagteri skruer op for blusset

Danish Finest Chicken er nogle dage tæt på 40.000 slagtninger

 Fjerkræslagteriet Danish Finest Chicken i Gedved i Midtjylland er et år efter åbningen nu for alvor ved at være oppe i omdrejninger og klar til at skrue helt op for blusset.

Det skriver Horsens Folkeblad.

-  Som nystartet virksomhed er der altid nogle udfordringer, men dem er vi ved at være ovre nu, så vi er klar til at fylde helt op og slagte mere, siger direktør Ronald Rokkedahl til avisen.

Han fortæller, at der p.t. bliver slagtet 160.000 kyllinger om ugen, og til tider op imod 40.000 om dagen.

Kyllingerne bliver hovedsageligt leveret af Ronald Rokkedahl selv og de øvrige fem ejere af Danish Finest Chicken. De købte bygningerne i Gedved i 2012, efter at ejendommen, der tidligere husede Gedved Fjerkræslagteri, havde stået tom i fem år.

Der er cirka 30 ansatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095