23948sdkhjf

Cookery er guf for hele branchen

Foodservice, procesudstyr, detailhandel og fødevareproducenter strømmer til Odense

Planen var at skabe et mødested for stort set alle i fødevarebranchen, da storkøkkenudstyrproducenten Jøni i november 2015 åbnede sit nye Cookery i udkanten af Odense.

Og det er i høj grad allerede lykkedes, konstaterer Cookery-koordinator Christina Wiuff, der ikke er bleg for at kalde konceptet for en stor succes.

Faste udstillinger fra en stribe partnere i foodtech-branchen er at finde i Cookerys enorme showroom, og bygningen indeholder også blandt andet et fuldt udstyret køkken med mulighed for fremvisninger, et auditorium med 150 siddepladser, en madskole med fire arbejdskøkkener samt mødefaciliteter og et loungeområde.

- Jeg får hver dag en forespørgsel fra branchefolk, der har brug for et mødelokale, et konferencested eller et sted til en produktpræsentation, og der bliver flere og flere store arrangementer, fortæller Christina Wiuff.

Fagligt mødested midt i Danmark
Eksempelvis brugte Coop før jul Cookerys lokaler til et arrangement for 400 slagtere og delikatessefolk fra SuperBrugsen-butikker over hele landet. De var i Odense for at blive knivskarpe på, hvordan Coops nytårsmeny skulle anrettes.

- Det unikke ved Cookery er, at vi kun er for fødevarebranchen, som har fået et fagligt mødested med alverdens faciliteter midt i Danmark. De kan komme og netværke, vidensdele og invitere deres kunder. Det er en ny måde at markedsføre sig på, og det virker, konstaterer koordinatoren.

Cateringlandsholdet er næsten fast inventar i bygningen, idet landsholdet bruger Cookery som træningssted.

- Vi er rigtig glade for at bruge Cookery til vores træninger. Dels fordi det ligger så centralt placeret, dels fordi faciliteterne er helt unikke. Og så er det spændende at være i et hus, der repræsenterer branchen, siger cateringlandsholdets direktør, Sten Slot.

Ro på derhjemme
Blandt de hyppige brugere af mulighederne i Cookery er også BC Caterings Odense-afdeling, hvor salgschef Ronny Sonne er helt enig: Det virker.

- Vi bruger blandt andet Cookery til at invitere kunder fra kantiner og restauranter til inspirationsaftener - typisk med 50-60 deltagere.

- Det er som regel med servering frem for buffet, for hvis vi stiller op med en buffet, tager folk kun det, de ved de kan lide. Når vi serverer, tvinger vi folk til at smage det hele, og vi føler, at det giver et mersalg. For eksempel når vi viser folk, at en kiks ikke behøver at være en Tuc-kiks, men kan være en sprød kiks fra Bornholm, siger Ronny Sonne.

Før Cookery blev bygget, brugte BC Catering i Odense sin egen kantine til en slags arrangementer.

- Det betød, at vi skulle lukke kantinen ned flere timer i forvejen for at gøre klar til gæsterne udefra, så Cookery giver ro i vores egen butik, bemærker salgschefen.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094