Hos Arla er det robotten, der bestemmer
Plads 19.39.
Stemmen er mekanisk og lyder som enhver anden stemme, der nogensinde er kommet ud af højtaleren på en GPS. Velartikuleret, men bestemt. Venlig, men upersonlig. Nærmest som overartikuleret rigsdansk á la Hellerup.
Lagermedarbejder Kristian Laprath modtager kommandoen i sit headset, henter en label og en rullevogn og begiver sig ned mod række 19, plads 39.
- 19.39. 21.3, klar, bekræfter han ind i mikrofonen, da han er kommet derhen. Den trecifrede kontrolkode hænger over hver plads. Bare som en ekstra sikkerhed for, at lagermedarbejderen står det rigtige sted.
- Pluk to kasser, guider robotstemmen. To pakker med Cultura ryger ned i Kristian Lapraths rullevogn, og han kvitterer for plukket:
- To, klar.
Havde han angivet et andet antal, ville computeren have bedt ham foretage et nyt pluk. I stedet guider den ham videre til næste station.
Læs Food Supply Magazine gratis her
Opdaget i England
"Pick to Voice" hedder systemet, og det er et system, Arla har brugt siden 2005, efter at terminalchef for Hobro Mejericenter, Rudi Petersen, havde set ’Pick to Voice’ i brug flere steder i England under et arbejdsophold derovre.
Indtil da havde Arla kørt med blyant og ekspeditionslister ude på lageret, for der fandtes simpelthen ikke andre teknologier på markedet, der duede til Arlas behov, hvor ordrerne først kommer ind ved 19-tiden om aftenen og skal køres ud i løbet af natten.
Foruden egen produktion håndterer mejericentret nemlig distributionen af alle de Arla-mejeriprodukter, der skal ud til de jyske butikker fra lige syd for Skanderborg i øst og Hvide Sande i vest. Alt i alt godt 30 procent af alle Arlas mejeriprodukter i Danmark passerer her forbi på deres vej fra ko til forbruger.
Den første af 60 lastbiler med varer til detailhandlen kører ved et-tiden om natten, så klokken 22 går hovedparten af kølelagerets nathold i gang med at plukke varer til de ordrer, der ligger klar og skal ud til butikkerne, mens det meste af landet sover.
- Vi har et meget stort tryk på datamæssigt og håndteringsmæssigt, og der kunne vi ikke finde et system, der matchede vores behov. Så vi var gift med den gode gammeldags blyant og ekspeditionslister, forklarer Rudi Petersen, der efter hjemkomsten udformede en business case, fik bevilget pengene af ledelsen og implementerede systemet.
Som en stramt koreograferet musical
Freddie Mercury og Queen kan høres i lagerets højttalere, men hovedparten af de 60 til 90 medarbejdere på lageret denne nat hører ikke kun radio.
De bliver som Kristian Laprath guidet rundt mellem rækkerne af en kvindelig robotstemme, der instruerer dem i, i hvilken rækkefølge pakkerne med mælk, piskefløde, yoghurt, A38, creme fraiche og de hundredvis af andre varer på lageret skal plukkes til de enkelte ordrer. Som i en stramt koreograferet musical bevæger medarbejderne sig rundt mellem paller, grønne mælkekasser og reoler.
Når et rullebord er fyldt op i henhold til den pågældende ordre, stilles rullebordet ved en hvid linje ude ved hovedgangen, hvorefter den afhentes af en anden medarbejder på gaffeltruck og køres hen til den port, hvorfra den pågældende lastbil lastes.
Computeren får sidste ord
Culturaen i Kristian Lapraths rullevogn har i nu fået selskab af blandt andet creme fraiche og hytteost.
Han kvitterer for det sidste pluk med at udtale den trecifrede kontrolkode. Normalt ville han påbegynde en ny ordre og dermed afhente en ny ordreseddel og et nyt rullebord, men da denne rundtur mellem rækkerne mest har været til ære for journalisten, slukker han for systemet.
- Tak for i dag, lyder computerens afskedsbemærkning.
