23948sdkhjf

Erfarne fødevarekvinder stadig i front

Madkulturen forlænger med direktør og formand

To erfarne fødevarekvinder skal fortsat stå i front for danskernes madkultur.

Den hidtidige direktør, Judith Kyst, har fået fornyet sin åremålsansættekse i Madkulturen, og bestyrelsesformand Fie Hansen-Hoeck er blevet genudpeget som formand for bestyrelsen.

Begge har været med, siden Madkukturen i 2011 blev etableret under det daværende Fødevareministerium.

Mod på bedre mad
- Fie Hansen-Hoeck har med sit netværk og sine relationer haft en unik evne til at etablere Madkulturen i feltet af fødevarepolitiske interessenter, siger fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

- Nu skal vi skridtet videre, og med Fie Hansen-Hoeck som toneangivende formand er jeg sikker på, at Madkulturen har det bedst mulige udgangspunkt for at være en væsentlig partner i forbedringen af den danske madkuktur, tilføjer fødevareministeren, som står bag udpegningen.

Det er Madkulturens bestyrelse, der har genansat Judith Kyst som direktør. Ansættelsen er fortsat på åremål.

Intensiverer arbejdet
- For at løfte madkukturen i Danmark skal vi have fødevareerhvervet med. Det kræver en god kommerciel forståelse og stærke relationer, og det har Madkulturen med Judith Kyst i spidsen opbygget. Den vej skal vi videre ad, og derfor har vi genansat Judith Kyst, siger Fie Hansen-Hoeck.

Selv konstaterer Judtih Kyst, at arbejdet med at finde gode løsninger på madområdet nu bliver intensiveret sammen med en lang række partnere.

- Madkulturen skal give danskerne mod på bedre mad. Ved blandt andet at kortlægge vores madvaner gennem for eksempel Madindeks får vi indblik i, hvor udfordringerne er, så vi sætter ind med løsninger de rigtige steder, konstaterer direktøren.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093