23948sdkhjf

Multivac pakker fremtiden ind

Specialisten i pakkemaskiner mærker stigende behov for mindre maskiner til små fødevare­serier og fleksibel emballering

Når det handler om maskiner til pakning og emballering af fødevarer, så er Multivac med helt fremme på verdensplan.

Faktisk sidder virksomheden med base i Tyskland og dansk kontor i Vejle på en stor del af verdensmarkedet på dybtrækningsmaskiner til fødevareindustrien, men derudover repræsenterer Multivac en markedsandel for traysealere i top tre globalt.

Nøglen til succes
Netop det fleksible maskinprogram og den brede produktportefølje med individuel tilpasning til den enkelte kunde er nøglen til succes i et marked under forandring.

- Vi er kendt for vores dybtrækkere over hele verden; dybtrækning er kernen i vores forretning, og vi er generelt kendt for store maskiner. Men nu har vi også markedets mindste maskiner, der kun fylder 3,5 meter i længden. De kan stå i baglokalet hos fødevareproducenten, forklarer Multivacs danske salgschef, Martin Petersen.

De mindre emballeringsmaskiner med stor fleksibilitet og mulighed for både stiv og blød underbane rammer dermed lige ind i hjertet af en fødevareindustri, som producerer i mindre og mindre serier.

- Med de mindre og fleksible maskiner følger vi trenden, hvor man generelt vil producere mindre mængder og gøre det lokalt. Det kan være maskinen til den lokale slagter, som har et bredt sortiment med korte produktionsserier og hurtige omstillinger, forklarer salgschefen.

Læs Food Supply Magazine gratis her

Nye krav til emballage
Men der er andre krav til pakkeanlægget end hurtigere omstillinger. Der skal også kunne køres forskellig emballage som skinpak og MAP-pak på de samme fødevareprodukter for at opfylde de forskellige kundegruppers krav til indpakning.

- Producenten har forskellige kundetyper, og derfor kan han også sagtens have brug for forskellig emballage. Udviklingen er, at forbrugerne stiller større og større krav til emballage, siger Martin Petersen.

Blandt andet mærker Multivac en stigende interesse for traysealere ude i industrien, netop som en affødt konsekvens af forbrugeres nye krav til emballage i detailhandelen.

Stærke partnerskaber
Selvom en del af fødevareindustrien rykker tættere på forbrugerne og skabes i mindre produktioner, så spiller de store aktører naturligvis en afgørende rolle.

Også for Multivac, som udover egne maskiner repræsenterer en stribe partnere på maskin- og emballageområdet. Dermed har Multivac mulighed for at bygge hele pakkelinjen op, uanset hvordan producenten vil have varerne emballeret og pakket.

- Vores partnerskaber gør, at vi kan levere en helt færdig produktionslinje. Vi er klar med totalløsninger, og trenden er faktisk, at de store kunder kræver en ekstern leverandør, som løfter den samlede opgave. Derfor bliver vi også ofte projektansvarlige på større projekter, siger Martin Petersen.

Ind i fremtiden
Selvom Multivac har præsteret vækst på seks-otte procent årligt de seneste mange år, så udvikles der konstant på produkt- og systemløsningsprogrammet.

- Vi er absolut med på robotdelen, og vi har udstyret til de barske miljøer, og så bevæger vi os ind i medico-industrien, som er et vækstområde for os. Der stilles yderligere krav, men grundlæggende er maskinerne næsten de samme som i fødevareindustrien, siger Martin Petersen.

Sidste nyt er, at Multivac udvider produktprogrammet ved tilkøb af TVI Meat Portioning Systems, som er førende leverandør af portioneringsudstyr til kødindustrien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078