Her får danske fødevarer kvalitetsstemplet
De lave nybygninger ser ikke ud af meget, når man svinger ind på parkeringspladsen hos Eurofins lidt uden for Vejen i Sydjylland. Men inde bag døren ligger Danmarks største fødevarelaboratorium, som hver dag modtager omkring 30.000 prøver, der bliver fordelt ud på de 6.400 kvadratmeter.
- Vi arbejder helt konkret fra jord til bord. Vi laver analyser af alt fra landbrugsjord til færdige fødevarer i supermarkedets køledisk, siger Svend Aage Linde, administrerende direktør i Eurofins i Danmark.
Han er en de mest erfarne aktører i den danske laboratoriebranche. Svend Aage Linde startede laboratoriet MILJØ-KEMI tilbage i 1981. I 2001 blev MILJØ-KEMI solgt til Eurofins, og Svend Aage Linde overtog direktørposten i Eurofins Danmark.
Siden da er den danske afdeling af den franske laboratorie-gigant vokset markant. I dag er der stort set ikke det, du ikke kan få testet hos Eurofins. Faktisk kan fødevareproducenter vælge mellem 25.000 forskellige analysemuligheder.
- Fordelen ved at være en del af en global koncern er, at vi ikke behøver at være specialister på alle 250 laboratorier. I Vejen er vi globalt kompetencecenter for vitaminer, og omkring en fjerdedel af de analyser, vi foretager her i Vejen, er fra udlandet, mens vi sender omkring 15-20 procent af vores danske prøver til udlandet. Hver dag klokken 17 samler vi danske prøver ind, så bliver de sendt sydover mod vores europæiske kolleger, fortæller Svend Aage Linde.
Kernekunderne
De eneste kunder, som Eurofins siger nej til, er private forbrugere. Det er industrien og landbruget, der er kernekunderne.
Eurofins foretager typisk to typer opgaver, dels agerer de som uafhængig tredjepart, der fastsætter værdien af en fødevare, typisk råmælk på vej til mejeriet. Faktisk værdisættes stort set alt mælk i Danmark i en afdeling hos Eurofins i Vejen, og det er mælk til en værdi af omkring 15 milliarder kroner. Udover værdiansættelse foretager Eurofins analyser af fødevarekvaliteten, lige fra mængden af fedt, vitaminer, proteiner til sygdomme og drægtighed hos eksempelvis køer.
- Vores analyser bruges både til at opdage sygdomme og teste kvaliteten, men også i høj grad til at optimere produktionen i fødevareindustrien, siger Svend Aage Linde.
Hastighed er alfa og omega
Svend Aage Linde udpeger tre områder, der driver udviklingen hos Eurofins og andre fødevarelaboratorier i disse år.
- Fødevareindustriens krav om hurtigere analyseresultater, flere og mere landespecifikke krav til fødevaresikkerhed fra fjerne eksportmarkeder og så øgede krav til at få flere og bedre analyseresultater. Det er de tre pejlemærker, som vi arbejder ud fra i Eurofins, forklarer Svend Aage Linde.
Ofte skal fødevareindustrien vente på analyseresultatet fra Eurofins, før de kan fortsætte forædlingen eller afsendelsen af en specifik fødevare. Derfor er tid et centralt konkurrenceparameter. Selvom der er en ro over de store laboratorielokaler, så jagter medarbejderne konstant øget hastighed.
På et dashboard kan medarbejderne løbende se, hvor mange hasteopgaver der ligger og venter i hver afdeling. For at kunne følge med fødevareindustriens nye krav, har Eurofins også været igennem en en grundlæggende omstilling af egne produktionsprocesser
- Når vores kunder arbejder industrielt, så skal vi gøre det samme. Vi arbejder ikke manuelt med alle processer som i et traditionelt laboratorium og prøver at automatisere de processer vi kan uden at gå på kompromis med kvaliteten. Udover nye maskiner har det også krævet en ny måde at arbejde på blandt vores medarbejdere, siger Svend Aage Linde.
- Fødevarer bliver fremstillet i større volumen på større industrienheder. Det betyder, at der er brug for færre prøver per fremstillet ton.
Flere prøver på samme tid
Den udvikling har de taget ved lære af i Eurofins, og her har man også samlet sine aktiviteter i nye store produktionsfaciliteter.
I 2014 byggede Eurofins et nyt stort laboratorium i Vejen på 6.400 kvadratmeter og samlede dermed alle fødevareaktiviteter i Vejen. Laboratoriet fortsætter med at udvide og skabe vækst, til trods for at antallet af prøver per ton produceret fødevare er faldet. Ofte vil den samme fødevare skulle igennem forskellige analysetest. I stedet for at køre en prøve linært igennem laboratoriet i Vejen, bliver der udtaget flere prøver af samme fødevare, så analyserne kan foretages serielt på samme tid. I Vejen kører analysearbejdet 24/7.
I råmælksafdelingen er der ikke mange mennesker. Langt de fleste arbejdsprocesser foregår automatisk med robotter. I afdelingen, hvor der prissættes mælk for 12 milliarder kroner årligt, håndterer robotter omkring 600 prøver i timen. Der bliver taget prøver at alt det mælk der sendes fra landmanden til mejeriet. Det sker for at teste kvaliteten af mælken, som afgør landmandens afregning per kilo mælk.
- Hver enkelt prøve får en stregkode, enten direkte hos producenten, eller når prøven ankommer til laboratoriet. Derfor kan vi spore prøven igennem hele processen, uanset om det er et menneske eller en robot, der foretager analysen. Jeg tror, vi kommer til at se mere automation i løbet af de næste år, men det påvirker ikke antallet af Eurfins-ansatte i Danmark, siger Svend Aage Linde.
