Forbrugernes appetit skærper kravene til produktudvikling
Mælk med brus. Jerseymælk med særlige proteinegenskaber. Eller hvad med en bakke smyr - halvt smør, halvt skyr?
Sidstnævnte produkt er ganske vist forsvundet fra hylden igen, men som forbruger kan man ikke ligefrem klage over udvalget af mejeriprodukter i supermarkedernes kølediske.
Forbrugerne ønsker variation, slår Poul Pedersen, direktør i Thise Mejeri, fast. Han køber dog kun delvist præmissen om, at mejerier som Thise er tvunget til produktudvikling for at have en eksistensberettigelse på markedet.
- Det er altså ikke af tvang, at vi hos Thise udvikler nye produkter. Vi elsker faktisk at udvikle nye produkter og nye koncepter. Og det er godt, fordi produktudvikling er uløseligt forbundet med Thises ret til og mulighed for at være i markedet, siger han.
Fintunet til fleksibilitet
Ifølge Poul Pedersen har Thise ikke en fast post i budgettet, der hedder produktudvikling. Det har man i øvrigt heller ikke til markedsføring. Ligesom man heller ikke har en decideret udviklingsafdeling.
- Vi har det, man kunne kalde en spaghetti-organisation inden for produktudviklingsområdet, men med den størrelse vi efterhånden har (cirka 225 medarbejdere, red.), er vi nødt til at have en struktur - så flere arbejder med produktudvikling end andre.
Der, hvor man mest tydeligt bemærker Thises fokus på produktudvikling, er i produktionen, forklarer Poul Pedersen. De nye anlæg er fintunet til at kunne producere både ganske få liter og større batches på mange tusinde liter mælk.
- Vores mejeri er bygget til at håndtere produktudvikling. Vi investerede 225 millioner kroner i mejeriet mellem 2006 og 2009, fordi vi både skal kunne være udviklingsmejeri og storskalamejeri. Gør man sig som mejeri ufleksibel, er man på den, lyder det fra mejeridirektøren.
I december 2016 lancerede Thise Mejeri sin niende mælkevariant, urmælk, som er en mælk, hvori en del af proteinet er opbygget som det såkaldte A2A2-protein - derfor ofte forkortet til A2-mælk.
Netop den slags produktudvikling, hvor man udnytter den naturlige variation i produktet, er der store perspektiver i, mener Poul Pedersen.
- For os som mejeri giver det utroligt gode muligheder, hvis vi trækker produktudviklingen så langt tilbage i fødekæden som muligt. For det er også svært at kopiere. Så vi er meget opmærksomme på mulighederne i eksempelvis urmælk, hvor differentieringen sker helt ude i primærproduktionen.
Arla rykker også på nye produkter
Hos konkurrenten Arla er man også opmærksom på potentialet i nye mejeriprodukter. Mælke- og frugtbaserede drikke med brus er ét eksempel på kommende produkter, der skal indfri Arlas ambition om at tredoble sin omsætning på de drikkevarer, der ikke er traditionel mælk. Et marked, der er i hastig vækst.
- Nu tager vi en mere strategisk tilgang til de drikkevarer, som ligger uden for almindelig, hvid mælk og bygger brands på dette område, og dermed udvider vi Arlas spillerum for flydende mælkeprodukter til det dobbelte, sagde Arlas koncerndirektør for global marketing og innovation, Hanne Sørensen, i august 2016, da strategien blev offentliggjort.
Ifølge Hanne Sørensen er det en strategi, som skal gøre Arla i stand til at tage en større bid af markedet uden for detailsektoren, det vil sige afsætningskanaler som nærbutikker, tankstationer, fitnesscentre og cafeer - den såkaldte convenience-sektor.