23948sdkhjf

Finanskrise giver solide fødevare-regnskaber

Flere store fødevarevirksomheder øst for Storebælt nyder godt af disse finanskrisetider. Danskerne køber nemlig noget anderledes ind end tidligere.
Producenter som Haribo, Leaf, Bisca, Harboes og K-Salat melder alle om solide regnskaber. Også Danish Crown i Ringsted glæder sig over større efterspørgsel på hakket svinekød, skriver DR p4 Sjælland.

- Folk skal spise, og det holder de ikke op med, blot fordi der er en finanskrise. Men vi ser i høj grad, at folk kigger på de lidt billigere fødevarer, siger Anne Borghegn, markedschef i organisationen Landbrug og Fødevarer.

Anderledes ser det ud for Novenco og Nilpeter, der begge er store eksportkoncerner. Begge selskaber melder om tab på omkring 20 pct.

Kilde: DR P4 Sjælland

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109