Tamaco oplever større overskud
Importør og eksportør af fødevarer, Tamaco Holding fik et fald i omsætning, men indtjeningen steg med mere end 1 mio. kr.
Faldet skyldes primært mistet omsætning på visse udenlandske markeder, blandt andet som følge af manglende muligheder for debitorforsikring.
Overskuddet før skat blev 4,8 mio. kr. svarende til en vækst på 43 procent i forhold til et overskud på 3,3 mio. kr. i 2007/2008.
Ledelsen anser resultatet for tilfredsstillende og på koncernbasis forventer ledelsen øget aktivitet i fremtiden.