23948sdkhjf

Rynkeby får grønt lys til kæmpelastbiler

Juiceproducenten Rynkeby Foods får lov til at være med i et forsøg med lastbiler på 25,5 meter, hvis det står til Teknik- og Miljøudvalget i Ringe.
I dag kører der hvert år 3000 lastbiler fra Rynkeby Foods til Svendborgmotorvejen.

Virksomheden kan spare cirka 1000 lastvognstog årligt, hvis vejnettet bliver udbygget, og hvis Rynkeby får lov til at køre med de såkaldte modulvogntog, som er på 25,5 meter mod normalt 18,5 meter.

Hvem skal betale?
Det lokale Teknik- og Miljøudvalg i Ringe kan dog ikke anbefale, at kommunekassen skal stå for finansieringen af den ombygning af vejnettet, som er nødvendig, hvis de nye store lastbiler skal komme sikkert mellem motorvej og fabrik. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Rynkeby Foods mener til gengæld, at det er kommunens opgave at betale for de nødvendige ændringer af et par kryds og to rundkørsler - en opgave til 325.000 kroner.

- Men vi har ingen mulighed for at finde pengene på vores vejbudget, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Grete Justesen (K).

Derfor sendes spørgsmålet nu videre til politikerne i først Økonomiudvalget og siden kommunalbestyrelsen.

- Så må de finde ud af, om kommunekassen skal betale, siger Grete Justesen til Fyens Stiftstidende.

Rynkeby producerer ca. 55 procent af al juice og 60 orocent af den saft, som drikkes i Danmark.

Siden 1998 har Rynkeby Foods A/S været 100 procent ejet af Arla Foods.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064