23948sdkhjf

500 kinesiske Hjem-Is-caféer forsinket fra start

Det har taget længere tid end forventet at sikre sig rettighederne til Hjem-Is' varemærker
Hjem-Is' planer om at åbne 500 iscaféer i Kina er kommet forsinket fra start. Indtil videre er åbningen af den første isbutik forsinket med et år.

Det skyldes, at det har taget længere tid end forventet at få sikret sig rettighederne til Hjem-Is' varemærker i Kina, skriver DR Syd.

- Det nytter ikke noget, at vi går ud og åbner en café i dag, hvis myndighederne i overmorgen påpeger manglende registreringer, siger Tom Roth, der er driftsdirektør i Hjem-Is, til DR Syd.

Det er da også helt rigtigt at vente, mener Ulrik Dahl, der er direktør i Dansk Eksportforening.

Reglerne for at sikre sig rettighederne til et varemærke er nemlig anderledes i Kina end herhjemme.

Altafgørende
I Kina er det altafgørende at være den første til at ansøge om rettighederne til et varemærke. Herhjemme er det afgørende, hvem der først har brugt det, fortæller Ulrik Dahl.

- Hvis Hjem-Is ikke får registreret sit navn og logo, så risikerer virksomheden, at der er en kinesisk aktør, der registrerer det og bruger det til at sælge produkter - måske endda nogle, der ligner, Hjem-Is' produkter, forklarer han til DR Syd.

Hjem-Is' vej ind på det kinesiske marked skal ske gennem et partnerskab med en kinesisk milliardær. Planen er, at Hjem-Is skal stå for produktinnovationen og designoplægget til iscaféerne.

Den kinesiske partner skal så til gengæld finde de rette lokationer til caféerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094