23948sdkhjf

Bestanden af dansk Wagyu vokser

Endnu tre kalve er føjet til den voksende danske stamme af kødkvægsracen Wagyu, der opdrættes af Danish Crowns datterselskab Friland.
Det blev til to tyrekalve og en kvie.

Samtidig er endnu to kvier drægtige, så flere kælvinger er på vej senere i år, oplyser Danish Crown.

Den japanske Wagyu-race blev skaffet til Danmark af Friland på opfordring af kokken Francis Cardenau.

Halv mio. kr. per slagtedyr
I Japan masseres de levende Wagyu-dyr og fodres med blandt andet øl for at frembringe det eksklusive kobekød, som kan indbringe op til en halv millioner kroner per slagtedyr.

I Danmark fodrer avleren, Søren Vester i Finderup, i stedet med mask fra Viborg Bryghus.

Han indrømmer dog, at de danske dyr – i modsætning til det japanske – ikke får daglig massage.

Dansk wagyu kan snart smages
De tre første danske Wagyu-kalve kom i 2008, hvor de fik japanske navne efter den rækkefølge, de kom til verden i.

Blandt dem ventes studen Friland Takazakura San (san betyder 3) at være klar til slagtning i løbet af den næste måned.

Friland Takazakura San bliver dermed det første danske Wagyu-dyr, som der er mulighed for at smage.

Senere på året ventes yderligere to Wagyu-dyr klar til slagtning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097