23948sdkhjf

Konference: Sådan kan fødevarefolk bruge data

Teknologisk Institut sætter spot på datadreven forretningsudvikling
Regeringens digitaliseringspanel har netop offentliggjort 20 anbefalinger til at fremme digitaliseringen, og digitaliseringen skal også komme den danske agro- og fødevareindustri til gode.

Teknologisk Institut holder derfor på mandag, 22. maj, en konference om datadreven forretningsudvikling i agro- og fødevareindustrien.

Konferencen har fokus på, hvordan data kan anvendes til optimering og effektivisering af arbejdsgange, produkter og ydelser i industrien. Det eksemplificeres af blandt andre ingredienskoncernen Chr. Hansen, som på konferencen vil fortælle om big data som en ny ingrediens i produkt- og forretningsudvikling.

Centerchef Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut oplever, at agro- og fødevareindustrien er begyndt at rykke på datadreven forretningsudvikling:

- Vi får mange henvendelser fra agro- og fødevareindustrien om teknologimulighederne og udnyttelsen af big data som beslutningssstøtte. Det kan være indenfor sensor- eller satelitteknologi, eller udnyttelse af store datamængder til at styre og monitorere sin fødevareproduktion, siger han.

Konferencen på mandag holdes hos Teknologisk Institut i Aarhus og henvender sig primært til ledere og projektansvarlige i agro- og fødevareindustrien.

Information om program og tilmelding kan findes her:
Data-konference


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078