23948sdkhjf

Ølpioner får Den Danske Ølpris 2017

Christian Skovdal Andersen hædret for "imponerende arbejde"
Christian Skovdal Andersen var - med sit bryggeri Ølfabrikken - allerede fra begyndelsen af den danske ølrevolution en brygger, som satte nye standarder for dansk øl. En dansk ølpioner, der satte tempo på den danske ølrevolution og blev inspirationskilde for andre danske bryggere.

Det konstaterer organisationen Danske Ølentusiaster, som i weekenden hædrede bryggeren med Den Danske Ølpris 2017.

Christian Skovdal Andersen driver i dag bryggeriet Beer Here på Bornholm, hvor han også har en finger med i hustruen Jessicas bryggeri, Penyllan.

- Du fortsætter et imponerende arbejde i øllets tjeneste. Fræk og charmerende er du. Altid provokerende og læseværdig på de sociale medier. Bliv ved med det. Dit øl er altid på det højeste niveau. Bliv også ved med det. Jeg håber meget, at du vil fortsætte din karriere med øl, hvad enten det bliver Here eller There, sagde Hans Peter Jepsen, formand for Danske Ølentusiaster, til prismodtageren.

Christian Skovdal Andersen etablerede bryggeriet Ølfabrikken i 2004. Allerede året efter blev Ølfabrikken kåret til Årets Bryggeri af medlemmerne af Danske Ølentusiaster.

Christian Skovdal Andersen forlod Ølfabrikken i 2008 og har siden været igangsætter af flere bryggerier i Sydafrika og Australien, men koncentrerer sig altså i dag om Beer Here og Penyllan.

Den Danske Ølpris blev uddelt under Nordens største ølfestival Ølfestivalen, som Danske Ølentusiaster holder hvert år. Den blev i weekenden holdt i Lokomotivværkstedet i København.

Tidligere modtager af ølprisen:

2002 - Brygmester Peter Klemensen, Thisted Bryghus
2003 - Familien Rasmussen, Refsvindinge Bryggeri
2004 - Forfatter og foredragsholder Torben Mathews, You'll Never Walk Alone
2005 - Håndbryggerportalen Haandbryg.dk
2006 - Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer
2007 - Ølskribent Carsten Berthelsen
2008 - De fem initiativtagere til DØE, Anders Evald, Arne Slej, Ole Madsen, Poul Ladefoged og Søren Houmøller
2009 - Gitte K Bjørn, Aarhus Universitet
2010 - Per Kølster, Fuglebjerggaard
2011 - William Frank, Grauballe Bryghus
2012 - Torben Steenberg, DØE
2013 - Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller
2014 - Ny Nordisk Øl v/Christian Andersen
2015 - Bjarke Bundgaard, specialkonsulent hos Husbryggeriet Jacobsen, og Søren Kühlwein Kristiansen, direktør på Hotel- og Restaurationsskolen
2016 - Tore Jørgensen, Herslev Bryghus
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078