23948sdkhjf

Euro Poultry i topform

2016-resultatet det bedste siden stiftelsen i 1999
For den aalborgensiske fødevarevirksomhed Euro Poultry blev 2016 det økonomisk klart bedste år siden stiftelsen i 1999.

Euro Poultry havde før det seneste regnskabsår ikke haft overskud på over fire millioner kroner, men den barriere blev eftertrykkeligt brudt med et 2016-resultat efter skat på lige knap fem millioner.

Bruttofortjenesten, som de forudgående fire regnskabsår har ligget ret konstant omkring 11-12 millioner kroner, fik også et markant løft - den blev i 2016 på 16,2 millioner.

Euro Poultry arbejder med både råt og varmebehandlet fjerkræ og har et stort udvalg af convenience-produkter. Virksomheden samarbejder med 40 fjerkræproducenter fra 10 lande og sælger sine produkter til detail- og cateringgrossister i Europa. Virksomheden med 16 medarbejdere er også leverandør til flycatering.

- Vi har gennem flere år investeret i nye markeder, som i 2016 endelig har bidraget positivt til indtjeningen.
På flere markeder har vi skabt et særligt koncept med stærke brands, hvor vi med kørende konsulenter rådgiver, udvikler og skaber løsninger for vores kunder, konstaterer Euro Poultrys direktør og eneejer, Mikael Kristensen, i en kommentar til regnskabet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109