23948sdkhjf

DK-Foods rykker tættere på ny udvidelse

Byggeplaner ligger nu til godkendelse hos kommunen
Pepperoni-giganten DK-Foods i midtjyske Thorning er nu godt i gang med at få effektueret den udvidelse af produktionsfaciliteterne, som medejer Per Larsen for nylig løftede lidt af sløret for.

- Skal vi ikke bare sige, at det bliver inden for en overskuelig fremtid, og at der bliver tale om en betydelig udvidelse, sagde han for få uger siden i et interview med Food Supply.

Nu skriver Midtjyllands Avis så, at virksomhedens plan om udvidelse er sendt videre til byrådet med henblik på offentlig høring i otte uger.

DK-Foods har sikret sig fortrinlige udvidelsesmuligheder ved at købe nabogården og et tilhørende areal på cirka 50.000 kvadratmeter.
På en del af det areal skal der nu, når en ny lokalplan er faldet på plads, bygges nye produktionsbygninger, så produktionen løbende kan udvides. Også faciliteter til tørring, lager, pakkefunktion og administration indgår i planerne, skriver Midtjyllands Avis.

Som Europas største pepperoni-producent har DK-Foods de seneste år øget både omsætning og overskud markant, og for bare to år siden blev der udvidet med cirka 4.000 kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063