23948sdkhjf

Danske laksefolk skal bruge 1,2 milliard til USA-projekt

Atlantic Sapphire er sikker på at få skaffet pengene
Laksevirksomheden Atlantic Sapphire, der ejer Langsand Laks i Hvide Sande, er i gang med at skaffe 1,2 milliard kroner til et stort, landbaseret lakseanlæg i Florida i USA og til at udvide anlægget i Hvide Sande. Det skriver Børsen.

Målet er at producere 90.000 tons laks om året i Florida, hvor det første spadestik til anlægget allerede er taget. Men der mangler stadig penge, og Atlantic Sapphire-direktør Thue Holm rejser derfor i disse dage rundt for at møde investorer og lukke aftaler. Han fortæller til Børsen, at han er sikker på at få rejst den nødvendige kapital, da en række tunge investorer allerede har fået øjnene op for projektet.

- Vi er godt booket ud. Det er ikke svært at finde folk at mødes med, det er helt sikkert, siger han til avisen.

Ifølge Børsen har Atlantic Sapphire sikret sig et lån på 500 millioner kroner hos den norske bank DNB med garanti fra Danmarks Eksportkredit.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066