23948sdkhjf

Forsinket gadekøkken i Aalborg: “Det er voldsomt frustrerende"

Det var planen, at Nordjyllands nye samlingssted for gadekøkkener - Aalborg Street Food The Light House - skulle have åbnet sidst i maj.

Men bøvl med at opfylde brandmyndighedernes krav har forsinket åbningen, og der er stadig ikke sat ny åbningsdato, skriver Smag Aalborg - en portal, der dækker Aalborgs gastronomiske scene.

- Det er voldsomt frustrerende, at vi ikke kan åbne, og at det tager så lang tid, når vi egentlig har tingene på plads, siger Isabel Enevoldsen til Smag Aalborg. Hun er en af medstifterne af stedet.

15 ud af 17 madsteder har nu den nødvendige godkendelse, og det ventes, at de sidste 2 falder på plads.

Og så forventes det, at der snart kan meldes ny åbningsdato ud.

Aalborg Street Food The Light House skal åbne på Skudehavnsvej i Vestbyen, hvor det ligger i nærheden af lystbådehavn, marinemuseum, friluftsbadet Vestre Fjordpark, det alternative boligkvarter "Fjordbyen" og byens superligastadion.

Gadekøkkenerne kommer til at servere smage med inspiration fra vidt forskellige egne som Mexico, Arabien, Indien, Vietnam, USA - og Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125