23948sdkhjf

L&F giver Pisner tilbage til folket

Tis-øl bliver delt ud midt i København i næste uge
Den såkaldte Pisner, som Landbrug & Fødevarer fik ideen til i forbindelse med Roskilde Festival i 2015, er nu klar til at blive drukket. Og en del af den vil formentlig ende i maverne på nogle af de festivalgæster, der har været med til at skabe den med deres festival-urin.

På Roskilde Festival for to år siden fik Landbrug & Fødevarer ved en række urinaler opsamlet 54.000 liter urin fra gæsterne. Idéen var at bruge urinen som gødning til ny øl, i stedet for bare at hælde det i kloakken.

De 54.000 liter urin blev til 12 tons maltbyg, som nu er blevet til 50.000 Pisnere, brygget hos Nørrebro Bryghus.

Dermed er øllen altså parat til at blive leveret tilbage til de, der bidrog ved de opstillede pissoirs på 2015-festivalen. Landbrug & Fødevarer indbyder alle, der skal på festival, eller som bare er interesserede i projektet, til at kigge forbi Pisner-baren tirsdag eftermiddag i næste uge. Den bliver opstillet foran Axelborg i København, lige over for hovedindgangen til Tivoli.

- Vi har fået mange henvendelser fra folk, der gerne vil smage den øl, de selv har bidraget til. Det mener jeg faktisk, de har krav på. Derfor glæder jeg mig til at give øllen tilbage, når vi deler Pisner ud. Vi trækker lidt festivalstemning ind til København for en enkelt eftermiddag, og alle er velkomne, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Projektet har fået massiv omtale verden over med omtale i alt fra nogle af de største amerikanske medier til obskure spanske nyhedssites.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094