23948sdkhjf

Friland hædret med europæisk pris for dyrevelfærd

Et skulderklap for den ekstra indsats, siger direktør
Friland, der er Danish Crowns økologiske kødselskab, blev onsdag tildelt den europæiske Corporate4Animals-pris.

Prisen uddeles af den europæiske sammenslutning af dyreværnsorganisationer, Eurogroup for Animals, som begrunder prisen til Friland med virksomhedens arbejde for dyrevelfærd i 25 år.

Samtidig fremhæves Frilands gennemsigtighed, den gode forbrugerkommunikation og den tætte kontakt til Dyrenes Beskyttelse og landmændene, som er mulig, til trods for at Friland er Europas største økologiske kødselskab, skriver Friland i en pressemeddelelse.

- Dyrevelfærd står højt på agendaen hos vores Frilandmænd og alle andre i og omkring Friland. Prisen er et skulderklap til Frilandsleverandører for den ekstra indsats, som arbejdet med dyrevelfærd kræver i dagligdagen. Derfor er vi enormt stolte over at få denne anerkendelse, siger Frilands direktør, Henrik Biilmann.

Corporate4Animals bliver hvert år givet til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at forbedre dyrevelfærden i Europa. Friland blev nomineret af Dyrenes Beskyttelse, som er medlem af Eurogroup for Animals.

- Vi har valgt at nominere Friland, fordi vi ønsker at anerkende det store arbejde, Friland har gjort og stadig gør for at sikre bedre dyrevelfærd i produktionen af Frilandsgris g økologiske grise fra Friland, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078