Ocean Prawns lander overskud på 92 millioner
Bornholmsk rejekonge med endnu et forrygende regnskab
Overskuddet er det næstbedste nogensinde i koncernen, der handler med både rejer og fisk. Kun i 2015 så det bedre ud - da var overskuddet på 126 millioner kroner og omsætningen på 845 millioner. Ifølge Kristian Barslund Jensen skyldes nedgangen især mindre canadiske rejekvoter samt dårlige is- og vejrforhold for fiskeriet i Nordatlanten.
Trods tilbagegangen er Ocean Prawns altså stadig en guldrandet forretning, og direktøren er ikke i tvivl om årsagen:
- Det skyldes, at vi har været med i fiskeriet i mange år. Vi har ingen gæld på de tre store af de i alt fem reje- og fisketrawlere, vi er med i, siger Kristian Barslund Jensen til Berlingske Business.
Ocean Prawns Gruppen beskæftiger cirka 500 i Danmark, Canada og Estland, og koncernens egenkapital var ved udgangen af 2016 på 840 millioner kroner