23948sdkhjf

Tylstrup Kager bliver lukket ned

Nordjysk småkagefabrik dropper private label
Nordjyske Tylstrup Kager, der leverer kammerjunkere og andre kageprodukter som private label til store dele af den danske dagligvarebranche, bliver lukket.

Det skriver mediet FødevareWatch, som oplyser, at de indonesiske ejere i fødevarekoncernen Mayora fremover udelukkende vil fokusere på småkagemærket Danisa, som også bliver produceret på fabrikken i Støvring.

- Det har ikke været særlig rentabelt for os at lave private label, og det har været meget bedre for os at lave brandede produkter, så det vil vi fortsætte med. Det er også i det lys, at vi har taget beslutningen om at lukke ned for Tylstrup Kager. Vi håber, at vi kan skrue op for produktionen af Danisa-produkter henover vinteren, siger direktør Erik Bresling til mediet. Han oplyser også, at lukningen af Tylstrup Kager vil koste cirka seks medarbejdere jobbet.

Navnet Tylstrup Kager er allerede afviklet, og nu hedder virksomhedens produktionsselskab Danish Speciality Foods AAL DK A/S.

Det seneste regnskab fra den nordjyske kageproducent viste, at der i 2016 var et minus efter skat på 7,6 millioner kroner - en klar fremgang i forhold til 2015, hvor underskuddet var knap 15 millioner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08