Emballage-veteran er i gang igen
Familievirksomhed genopstår efter salg til konkurrent
Virksomheden i Højrup på Vestfyn laver ikke mindst emballage til fødevarebranchen.
Salget til Emballagegruppen gav Jesper Christensen og hans søster, Mette Friese, så stor en indtægt, at de kunne have levet af den resten af livet, men nu er Jesper Christensen altså på emballagebanen igen, mens søsteren har fået et andet job, skriver avisen.
- Der er flere grunde til, vi starter igen. En af grundene er, at jeg kunne mærke, jeg ikke var færdig i branchen. Jeg savnede det. Jeg havde stadigvæk det der med maskinerne og det at producere - det savnede jeg, siger Jesper Christensen til Fyens Stiftstidende.
At han ikke har stiftet Højrup Emballage tidligere skyldes, at han havde en tre-årig konkurrenceklausul med Emballagegruppen indskrevet i aftalen, da Højrup Æsker blev solgt.
Jesper Christensen vil nu ifølge avisen satse på små og mellemstore kunder, og han håber blandt andet på at kunne få nogle af de gamle kunder ind i folden.