23948sdkhjf

Mols-mand klar med 4.000 flasker enebær-gin

Gin Heroes-direktør har selv plukket bærrene
I Ebeltoft er indehaveren af virksomheden Gin Heroes, Søren Krarup Hansen, netop blevet færdig med sine første 4.000 flasker gin med enebærsmag, fortæller TV2 Østjylland.

Halvdelen er lavet på enebær fra Mols, mens bærrene i den anden halvdel kommer fra Anholt. Og Mols-bærrene skal ifølge Søren Krarup Hansen, der er født og opvokset på Mols, være med til at sælge området.

- Det er en passion for mig, fordi det er mit sted. Jeg har boet her det meste af mit liv, siger han til tv-stationen, som også oplyser, at gin-direktøren plukker enebær i Mols Bjerge efter aftale med Molslaboratoriet under Naturhistorisk Musem. Til hver flaske gin går der 8-10 enebær.

500 flasker af den nye gin er allerede solgt i lokalområdet, og Søren Krarup Hansen, som stiftede Gin Heroes i april i år, skal nu ud og have fat i butikker og restauranter i en større radius.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078