23948sdkhjf

Lactosan har kæmpeoverskud på ost

Stadil-familiens fynske ostefabrik har fordoblet overskuddet på fire år
Den fynske ostepulverfabrik Lactosan, der er ejet af Thor og Christian Stadils Thornico-koncern, har på fire år mere end fordoblet sit overskud.

Resultatet før skat blev sidste år på 92 millioner kroner, hvilket er otte millioner mere end året før og over dobbelt så meget som i 2012. Omsætningen var sidste år på 366 millioner kroner mod 333 millioner året før. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Fremgangen skyldes ikke mindst, at Lactosan for alvor er ved at have fået fat i flere markeder i Asien.

- Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Vi har været i gang i Kina i 15 år, og her i de seneste år er det virkelig begyndt at tage fat, siger Lactosan-direktør Jørgen Leth Frandsen til avisen. Fabrikken i Ringe havde sidste år også et stort salg til lande som Indonesien og De Forenede Arabiske Emirater.

Lactosan køber faste oste og laver dem om til ostepulver, som førevareproducenter kan bruge i eksempelvis sovser, supper og kiks. Der var sidste år i gennemsnit godt 100 ansatte på den fynske fabrik, hvor pulveret typisk udvikles over flere år, indtil det passer til lige præcis kundens formål.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094