23948sdkhjf

Orkla dykkede voldsomt på bundlinjen

Fabrikslukning og overtagelse af O. Kavli spiller ind
Orkla Foods Danmark havde i 2016 et markant dyk på bundlinjen: Resultatet før skat blev mere end halveret og endte på 8,7 millioner, fremgår det af det netop offentliggjorte regnskab.

Ifølge ledelsens beretning hænger nedgangen især sammen med to forhold: Dels har der været omkostninger i forbindelse med, at den gamle Beauvais-fabrik i Svinninge blev lukket og produktionen flyttet til Skælskør, og dels har det kostet at integrere aktiviteterne fra saftvirksomheden O. Kavli i Orkla Foods Danmark.

På den baggrund anser ledelsen 2016-resultatet for at være tilfredsstillende.

Orkla købte 1. marts sidste år O. Kavli - der i den forbindelse skiftede navn til Saftkompagniet - og i august blev alle virksomhedens aktiviteter flyttet ind under Orkla.

Tilgangen af Saftkompagniets aktiviteter i årets sidste fem måneder har været med til at give en ganske markant vækst på Orkla-regnskabets øverste linje, hvor nettoomsætningen steg fra 1,07 milliard til 1,26 milliard kroner.

Der var i 2016 gennemsnitligt 396 ansatte hos Orkla Foods Danmark, som blandt andet står bag varemærkerne Bähncke, Beauvais, Glyngøre og Den Gamle Fabrik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109