23948sdkhjf

Måltidskasser skal sende færre ældre på hospitalet

To kommuner vil med sund kost reducere antallet af ældre, der må genindlægges.

Det kan betyde færre genindlæggelser på landets sygehuse, hvis ældre mennesker får en god, sund kost. 

Derfor har man i Albertslund og Vallensbæk kommuner sammen med professionshøjskolen Metropol og Det Danske Madhus sat gang i et projekt, hvor ældre får sendt færdigpakkede måltidskasser direkte til deres hjem. Det skriver dr.dk.

Måltidskassen er sammensat på en måde, der sikre den ældre en god ernæringstilstand, hvilket skulle øge trivlsen hos vedkommende og mindske chanchen for, at den ældre igen skal på hospitalet efter et ellers afsluttet behandlingsforløb. 

God investering
Og god, nærende kost kan ifølge Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune, være en god investering. 

- Vi kan se ud fra tallene, at vi ofte genindlægger de ældre. Derfor prøver vi at satse på kosten, fordi vi kan se, at de ældre kommer sig hurtigere, og de kommer sig bedre, hvis de spiser rigtigt efter en indlæggelse, siger han til dr.dk.

Når projektet er færdigt og måltidskasserne helt udviklede, vil de involverede parter forsøge at udbrede ordningen til resten af landet, skriver dr.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171