23948sdkhjf

Humlum Brød klar med helt nye produkter

Den vestjyske brød- og dejfabrik ændrer også sit navn
Humlum Brød i vestjyske Hjerm er ved at være klar med et nybyggeri på knap 2.000 kvadratmeter, som stort set fordobler produktionsarealet.

Projektet til op imod 50 millioner kroner indeholder også blandt andet nye lagerfaciliteter - ikke mindst til færdige produkter fra helt nye produktionslinjer, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

I den nye produktionshal skal der således produceres køledejsprodukter på rulle til detailforretninger, så forbrugerne nemt kan bage egne pizzaer og pølsehorn. I forvejen har Humlum Brød de seneste to år produceret tærtedej til grossister og restauranter - et forretningsområde, som blev taget ind, fordi der ikke var udsigt til at kunne øge virksomhedens årlige salg af over 50 millioner tarteletter, nævner dagbladet.

I forbindelse med udvidelsen ændrer Humlum Brød navn, så der fremover kun kommer til at stå Humlum A/S på facaden. Blandt andet fordi de nye produkter efter planen også skal sælges på eksportmarkeder, hvor det er svært at sige "brød".

Direktør Stefan Harregaard fortæller til dagbladet, at han allerede har ansat tre nye medarbejdere for at få sat gang i den nye produktion af rulledejsprodukter. Han forventer, at de nuværende 27 medarbejdere bliver til 32-35, når produktionen kommer helt op i gear i løbet af sommerhalvåret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078