23948sdkhjf

Prispres sænker omsætning og indtjening

Prispres fra kunderne sender omsætning og indtjening ned for honningleverandør Jacobsen & Hvam A/S.
Det nyligt offentliggjorte regnskab for 2009/10 afslører et bruttoresultat på 14,2 mio. kr., hvilket er en nedgang på godt 3 mio. kr. fra året før. Samtidig er driftsresultatet halveret til godt 5 mio. kr. På bundlinjen stod der ved årsskiftet 4,4 mio. kr. før skat mod 9,4 mio. kr. året før. Det skriver Børsen i dag.

- De store detailkæder er pressede, og det rammer så os og leverandører af mange andre produkter. Der kæmpes om kunderne over alt, og det betyder, at vi en gang i mellem må acceptere en aftale med en indtjening tæt på 0 i en periode for at holde vores markedsandele. Men vi skal ikke klage. Vi kom ikke langt fra budgettet i 2009/10. Valutaforhold betød endda også, at vi mistede et par store kunder i Sverige og England. Én af dem er tilbage igen, og samlet venter vi at kunne holde status qou på omsætningen her i 2010/11, Men resultatmæssigt kommer vi ikke højere op før om tidligst to-tre år, oplyser direktør Helle Reinevald til avisen.

Krisen har sendt selskabets luksusprodukter til tælling, og man satser fremadrettet på de billigere produkter "value-for-money-produkterne", som Helle Reinevald udtrykker det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062