23948sdkhjf

Konkurrencerådet godkender grovvarefusion

Grovvareselskabet Danish Agro har fået godkendt sin fusion med Nordjysk Andels Grovvareforening under betingelse af, at selskabet blandt andet sælger to produktionsfaciliteter.
Danish Agro erhverver desuden enekontrol over en række forbundne selskaber. Det har Konkurrencerådet afgjort onsdag.

Godkendelsen er betinget af tre tilsagn, som Danish Agro har afgivet. Det er strafbart at overtræde tilsagnene. De tre tilsagn indebærer:

  • Frasalg af produktionsfacilitet beliggende i Roust.
  • Frasalg af produktionsfacilitet beliggende i Nordenskov.
  • Selskaberne Scanfedt, Nordic Seed, Nordic, Seed International samt Dansk Vilomix har pligt til at forsyne andre grovvareselskaber og øvrige nuværende kundegrupper på samme vilkår som Danish Agro og medlemmerne af DLA Agro.


Konkurrenceforvridning?
Danish Agro har tidligere deltaget i konsolideringen af branchen. Senest i februar 2010, da selskabet overtog grovvareselskabet SAB og en andel af grovvareselskabet Aarhusegnens Andel.

Markedet er i dag kendetegnet ved, at de to selskaber DLG og Danish Agro tilsammen har en stor andel af markedet og er markant større end de øvrige konkurrenter.

- Det kan skade konkurrencen, når et marked er kendetegnet af få store selskaber. Tilsagnene, som Danish Agro har givet, bidrager til at bevare konkurrencen på markedet til gavn for landmænd og konkurrenter. De gavner i sidste ende også forbrugerne.Tilsagnene om frasalg af to produktionsfaciliteter giver mulighed for, at mindre konkurrenter kan blive styrket, eller at der kan komme en helt ny aktør ind på mar-kedet. Det vil medvirke til at sikre konkurrencen på markedet, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

- Med tilsagnet om forsyningspligt fra Danish Agro er mindre konkurrenter garanteret leverancer. Landmændene kan fortsat vælge mellem forskellige leverandører og har gode muligheder for at forhandle om priserne på grovvarer, siger hun afsluttende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079