23948sdkhjf

Historisk resultat fra Danish Agro

Danish Agro fik i 2011 det bedste resultat nogensinde i koncernens historie.
Danish Agro-koncernen fik i 2010 en omsætning på 13,3 mia. kr. imod 3,0 mia. kr. i 2009, hvilket svarer til en vækst på hele 348 %.

Nettoresultat efter skat og medinteressenters resultatandele blev på 250,0 mio. kr. i 2010. Det er en fremgang på 178,8 mio.kr. i forhold til nettoresultatet i 2009, som var på 71,2
mio. kr.

- Godt halvdelen af resultatet, ca. 168 mio. kr., kommer fra sideaktiviteter i vore tilknyttede og associerede virksomheder. Det bekræfter, at den strategi vi har fulgt i de seneste 10 år om at brede vores virksomhed ud på mange produktområder på flere markeder, har været rigtig”, siger adm. direktør Christian Junker

Danish Agro’s egenkapital inkl. minoritetsinteresser blev forøget fra 553,8 mio. kr. i 2009 til
1.261,2 mio. kr. ved udgangen af 2010.

2011 i koncernstrukturens tegn
Efter den kraftige vækst med blandt andet tilslutning fra S.A.B., overtagelse af Aarhusegnens Andels og fusion med Nordjysk Andel i 2010 vil Danish Agro i 2011 fokuserer på organisatorisk at skifte fra en gruppe- til en koncernstruktur.

Fokus vil centrere sig om at optimere den nye større enhed, så den samlet set får en endnu stærkere konkurrence- og indtjeningskraft i markedet.

Konkret er Danish Agro’s hovedmål for 2011 en koncernomsætning på 14-15 mia. kr. samt et koncernresultat før skat i niveauet 225-250 mio. kr. Nyinvesteringer i materielle anlægsaktiviteter ventes at ligge omkring 75 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078