23948sdkhjf

Tetra Pak satser på miljø og genbrug

Emballageproducenten Tetra Pak vil fordoble omfanget af genanvendelse af brugte kartonner ved årtiets udgang samt reducere CO2-udslippet.
Tetra Pak har offentliggjort et nyt miljøprogram, som er en del af virksomhedens overordnede mål om at fremstille emballage, der udelukkende er baseret på fornybart materiale med mindst mulig miljøpåvirkningen.

- Målsætningerne er høje, og det bliver en stor udfordring at nå dem – men vi investerer innovativ og brancheførende ekspertviden og stort engagement i at nå målene, siger Tetra Paks CEO, Dennis Jönsson.

Virksomhedens strategi omfatter fire kerneområder, som skal indfries indenfor en tiårs periode.

Satsning på genanvendelse og klima
Indenfor klima er det målet at CO2-udslippet ved udgangen af 2020 skal være låst til 2010-niveau. Reduktionsmålet svarer til en relativ reduktion på 40 %.

Ligeledes opstilles en målsætning om at fordoble omfanget af genanvendelse af brugte kartoner, som dermed kan tjene som materiale i andre produkter, inden udgangen af årtiet. Nås målet svarer det til, at mere end 100 mia. brugt emballage vil blive genbrugt i 2020. Målet skal indfries gennem en indsats i hele genbrugs-værdikæden, fra teknologiudvikling, effektive indsamlings- og sorteringsordninger og øget forbrugerbevidsthed.

Brugen af certificeret, ansvarligt materialer vil Tetra Pak samtidig øge. 100% af pap i produktionen skal ved 2020 være certificeret.

Endelig er det et mål at udvikle emballage, der udelukkende er baseret på fornybare materialer. Tetra Pak har netop indgået aftale med Braskem, en brasiliansk producent af fornybart polyethylene plast, med henblik på i 2011 at lancere låg, lavet på vedvarende polymerer fremstillet af sukkerrør.

Fælles for målene er, at de er sat i forhold til en gennemsnitlig årlig vækst på 5 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095