23948sdkhjf

Columbus afvikler sydeuropæiske aktiviteter

Firmaet afvikler sin franchise i Italien og sælger datterselskaberne i Frankrig og Spanien til Prodware.
Den økonomiske afmatning i det sydlige Europa gør nu, at Columbus afvikler sin franchise i Italien samt sælger datterselskaberne i Frankrig og Spanien til Prodware for i stedet at fokusere kræfterne på kernemarkederne.

- Vi oplever stor vækst på vore andre markeder som for eksempel Rusland, hvorimod salget i Sydeuropa i en længere periode har været ramt af et dalende aktivitetsniveau på grund af den økonomiske afmatning. Vi afvikler i dag vores Sydeuropæiske aktiviteter, da et turn around i Sydeuropa ikke er realistisk inden for den nærmeste fremtid og vil kræve for store investeringer – som det vil være mere hensigtsmæssigt at investere i vores kernemarkeder, siger koncernchef Thomas Honoré, Columbus.

En tværeuropæisk alliance
Salget af datterselskaberne til Prodware indebærer en strategisk alliance mellem selskaberne, som vil skabe et stærkt globalt partnerskab på implementeringen af forretningskritiske løsninger baseret på Microsoft Dynamics.

- Vi vil kunne servicere kunderne bedre i Columbus gennem denne strategiske alliance med Prodware, som har en meget stærk lokal tilstedeværelse i Frankrig og Spanien. Kombinationen af vores kompetencer vil styrke begge selskabers markedsposition. Vi skaber en alliance på tværs af Europa, som begge selskaber vil profitere af, og vi skaber nogle spændende muligheder for selskaberne og for vores medarbejdere, siger Thomas Honoré, der ridser aftalens hovedpunkter op således:

• Prodware vil være Columbus’ foretrukne implementeringspartner i Frankrig, Spanien og Israel.
• Columbus vil være Prodwares foretrukne implementeringspartner i Rusland & CNG-staterne, USA, Indien, Polen, Danmark, Norge, Baltikum og Mellemøsten.
• Prodware vil være en væsentlig partner for Columbus’ løsninger baseret på To-Increase software.
• Prodware vil investere i at træne og udvikle medarbejdere i implementeringen af Columbus’ løsninger baseret på To-Increase software.
• Columbus sælger sine forretningsaktiviteter i Frankrig og Spanien inklusiv kundekontrakter og kontrakter med medarbejderne til Prodware.

Columbus er en software-, service- og konsulentforretning og leverer ERP, CRM, BI og relaterede forretningsapplikationer til virksomheder inden for fødevare-, detail- og produktionsindustrierne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088