23948sdkhjf

Ny bestyrelsesformand i Danish Crown

Efter 25 år har bestyrelsesformand Niels Mikkelsen valgt at sige stop og overlade styringen til næste generation.
Niels Mikkelsen har været en markant person i det landbrugspolitiske virke igennem mere end 25 år, og igennem de seneste 16 år har han været formand for Danish Crown og Vestjyske Slagterier.

Læs også: Danish Crown præsenterer nyt rekordoverskud

Niels Mikkelsen har gennem årene været en drivende kraft i processen med at sikre, at de politiske organisationer er tilpasset den virkelighed, de skal repræsentere, og i de senere år har han sat sit tydelige præg på fremtidssikringen af Danish Crown som et aktieselskab.

Det rette tidspunkt
Den afgående formand har arbejdet indædt for at forbedre rammevilkårene for den danske primærproduktion, og de sidste to år har han kunnet præsentere ejerskabet for et solidt resultat for koncernen.

- I dag står vi med et robust selskab. Vi har den stærkeste internationale konkurrenceevne nogensinde, og efter 25 år i stolen er det et fornuftigt tidspunkt for mig at overlade pladsen til en anden, siger Niels Mikkelsen.

Vil blive savnet
Det er ikke uden vemod, koncernen siger farvel til en stærk og altid redelig person, der med sin menneskelige indsigt og sin faglige tyngde til enhver tid har kunnet manøvrere i det politiske miljø, og som der i dag står stor respekt om i både dansk og internationalt erhvervsliv.

- Det er et naturligt generationsskifte, der er undervejs, men der er ingen tvivl om, at både Danish Crown som virksomhed, vores samarbejdspartnere i ind- og udland - og jeg personligt kommer til at savne en stærkt funderet samarbejdspartner, siger adm. direktør i Danish Crown, Kjeld Johannesen.

I forlængelse af Niels Mikkelsens beslutning har en enig bestyrelse peget på nuværende næstformand Erik Bredholt som arvtager, men den egentlige konstituering finder sted den 22. december i år i forlængelse af årets valghandlinger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093