23948sdkhjf

Danske Slagtermestre stævner staten

Efter en meget lang og grundig undersøgelse af fedafgiftens lovmedholdelighed har Danske Slagtermestre nu udtaget stævning mod Skatteministeriet.
Formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilsom Laustsen, er ikke i tvivl om, at den indførte fedtafgift er konkurrenceforvridende og den strider mod EU-retten.

- Om den fedtafgift, som trådte i kraft den 1. oktober i år, ved vi to ting: Den er kolossalt skadelig for store dele af fødevaresektoren og dermed for beskæftigelsen og samfundsøkonomien – og den har ifølge ernæringsforskere en skadelig effekt på folkesundheden, fastslår Leif Wilson Laustsen og fortsætter:

- Når retten har talt i den sag, som vi nu har anlagt, ved vi også, om den er ulovlig. Det mener vi klart, at den er, fordi den skævvrider konkurrencen mellem små og store virksomheder, og fordi den reelt virker som en told på importerede produkter. Og begge dele er forbudt i Lissabon-traktaten. Det tror og håber vi, at domstolen vil give os ret i, og derfor har vores advokat i dag indgivet stævning imod staten med krav om, at afgiften erklæres ulovlig, og at de penge, der allerede er betalt i afgift, betales tilbage, siger Leif Wilson Laustsen.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret, men det er Danske Slagtermestres håb, at byretten sender sagen ned til EU-Domstolen til en såkaldt præjudiciel afgørelse. Det er dog helt op til byretsdommeren, om sagen allerede i 1. instans skal forelægges for EU-Domstolen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084