23948sdkhjf

Klumme: Nye livsstile – Nye spisevaner

Har du smagt nigiri, quinoa eller spirulina?
At spise sammen er fundamentalt. Så langt tilbage som levninger og kilder kan berette, har måltidet været centralt. I kristendommen er nadveren (et gammelt ord for aftensmåltid) en erklæring til Vor Herre Jesus og i vores del af verden har det fælles måltid i århundrede været en af samfundets vigtigste institutioner.

Det er ved det fælles måltid, at familien skabes og opretholdes og ved det fælles måltid, at vi som individer socialiserer, mødes og kommer overens. Findes der overhovedet større institution for fællesskab end netop måltidet?

Det fælles måltid forandres
Nuvel vi skal stadig spise i fremtiden. Også fremtidens mennesker vil sætte sig sammen om bordet. Der er altså ikke tale om noget totalt opbrud. Men, hvor man tidligere spiste det samme, sammen, vil man i fremtiden nok stadig spise sammen, men spise noget forskelligt. Og netop det, at vi spiser noget forskelligt frem for det samme, er en svækkelse af det fælles måltid. De færreste orker at kokkerere forskelligt til 12 personer.

Differentieret livsstil giver differentierede spisevaner
Det fælles danske måltid er altså ikke, hvad det var engang. I dag grupperer folk sig mere eller mindre bevidst i forskellige segmenter og livsstilsgrupper. Vi foretrækker omgang med folk som os selv. Og hvor vi tidligere lignede vores landsmænd og havde fælles spisepræferencer, har de mest ”moderne” danskere ofte mere fælles spisepræferencer med folk i Paris eller New York end med deres mere traditionelle danske fætter.

Når kaffe ikke bare er kaffe
Vores forhold til kaffe er et godt eksempel på udviklingen. Personligt er jeg fx slet ikke til traditionel kaffemaskine kaffe. Det smager tyndt og bittert. Jeg sværger til cappuccino eller espresso fra vores Nespressomaskine. Kan jeg frit vælge, foretrækker jeg dog at købe en god bryg på en rigtig kaffebar.

Mine svigerforældre er derimod mere traditionelle. De bryder sig ikke om Nespresso-kaffe. De tager selv kaffe med på termokande, når de passer børn. Og selvom mine svigerforældre er aldrende, er de langt fra de eneste der foretrækker ”traditionel” kaffe. Mange yngre mennesker er også på Melita-holdet og tæt på forargede over, at man kan have et hjem uden en ”rigtig” kaffemaskine.

Og ja, så er vi jo fremme ved, at en kop kaffe ikke bare er en kop kaffe. Rundt regnet halvdelen af befolkningen foretrækker en anden kop kaffe, end den der serveres. Tør man invitere en ny nabo på kaffe?

Nye livsstile – nye fødevarepræferencer
I det seneste årti er der kommet en lang række nye og forskellige fødevarepræferencer til, hvor stadig flere dogmer og individuelle præferencer udfordrer det fælles. Nogle er fanatikere, andre foretrækker det traditionelle. Nogle sylter rødbederne, andre river dem rå.

Præferencer der sjældent handler om råvaren i sig selv, men mere om oprindelse, sundhed, tilberedning og sammensætning.

Tilberedning er en væsentlig forskel
Og hvem spiser så hvad, og hvorfor? Mest afgørende for folks fødevarepræferencer er deres kulturelle habitus (uddannelse) men også alder, økonomi og geografi spiller en rolle. Følgende stereotyper eksemplificerer det nærmere. Jo ældre man er, jo mere traditionel. Jo højere uddannelsesniveau, jo mere avanceret, grønt og eksperimenterende fødevareforbrug.

Alt efter hvilken livsstilsgruppe man tilhører, spiser man forskelligt. Rå fisk og tang er fx nogle af tidens moderne fødevarer. Men mange kunne stadig ikke drømme om at spise tang. Nogle er til mange grøntsager og spiser gerne bagte jordskokker, linser og gede-kød. Mens andre takker nej. Hvor mange ved overhovedet, hvad nigiri, quinoa og spirulina er?

Endnu mere differentieret
Summa summarum, den danske madkultur har undergået enorme forandringer de seneste ti år. Vi har fået langt bedre mad, sundere mad og et mere tillokkende og varieret udbud. En udvikling som ingen er gået glip af, selv traditionalisterne har fået fornyet deres madkultur gevaldigt. Men forandringer har betydet langt mere differentierede fødevarepræferencer, hvilket jo kan anskues både som en trussel og en mulighed for den danske madkultur.

Den danske måltidskultur er altså ikke så fælles som den var engang? Spørgsmålet er, hvad der sker med fællesskabet, familiefesten og kaffen med naboen når differentieringen og de forskellige præferencer vinder an?

Krav til fremtidens fødevareudbud
Differentierede fødevarepræferencer til trods, er der masser af mennesker der skal spise i fremtiden. Men det bliver sværere at møde danskeren med én menu, én opskrift og ét valg. Der skal mere til.

Forskellige supermarkeder til forskellige typer af kunder. Endnu flere anbefalinger og mærker som Ø-mærket og nøglehullet. Et bredere udvalg af tema-restauranter. Boller i karry målrettet forskellige forbruger-typer. Børn, fedt-fattig, traditionelt og krydret. Differentieret kommunikation, og forskellige digitale platforme med forskellige fødevarebudskaber.

Virksomheder positionerer sig selv med en særlig og lækker kantine, som følger særlige dogme-regler. Bofællesskaber og plejehjem gør det samme. Nøjagtig som folk på dating sites gør opmærksom på deres fødevarepræferencer. Man skulle nødig ende med en økolog, hvis man ikke selv tror på den slags.

Og nej, det er ikke blevet spor lettere at være fødevareleverandør. Udviklingen er endnu en masse krav der besværliggør hverdagen, men omvendt rummer den ikke bare få, men uanede muligheder.

Birthe Linddal, Sociolog og Fremtidsforsker hos Zuparecommended, er ekspert i forbrugeradfærd og fødevareforbrug. Kontakt Birthe.Linddal@zuparecommended.dk for en dialog om fremtidens fødevareforbrug eller et foredrag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078